Sådan udgår du forkert (og farlig) belysning på dit badeværelse

Sådan udgår du forkert (og farlig) belysning på dit badeværelse

Når du skal vælge belysning til badeværelset, er det vigtigt at tænke på mere end bare udseendet.

Badeværelset er et vådrum, og her stilles der særlige krav til sikkerheden – især når det gælder elektricitet og fugt.

I denne guide forklarer vi, hvad IP-zoner er, og hvordan du vælger den rigtige lampe til den rigtige placering. Vi tager udgangspunkt i IP-klassificering og zoner i badeværelset, så du trygt kan vælge lys med både stil og sikkerhed.


Hvad betyder IP-klassificering?

IP står for Ingress Protection og angiver, hvor godt en lampe er beskyttet mod støv og vand. En IP-klassificering består af to cifre:

  • Første ciffer: Beskyttelse mod faste partikler (som støv).
  • Andet ciffer: Beskyttelse mod vand.

Jo højere tal, desto bedre beskyttelse. Eksempler:

  • IP44 = Stænktæt
  • IP65 = Beskyttet mod vandstråler
  • IP67 = Tåler nedsænkning i vand

IP-zoner i badeværelset

Badeværelset er opdelt i fire zoner (0-3), som hver har krav til, hvor modstandsdygtig belysningen skal være over for vand.

Se billedet nedenfor for et visuelt overblik over zonerne:

IP ZONER


Zone 0 – Inden i badekar eller bruseniche

  • Minimum IP67
  • Skal kunne tåle fuld nedsænkning i vand
  • Typisk bruges indbyggede lamper eller specialarmaturer


Zone 1 – Over bruseren eller badekarret

  • Minimum IP65
  • Skal kunne tåle vandstråler
  • Velegnet til loftspots eller plafonder direkte over bad


Zone 2 – 60 cm fra bruser, vask eller kar

  • Minimum IP44
  • Skal kunne modstå stænk og fugt
  • Bruges ofte til spejlbelysning og væglamper


Zone 3 – Øvrige områder i rummet

  • Minimum IP20
  • Her er der ingen direkte kontakt med vand, men stadig fugt
  • Her kan du bruge almindelige lamper, så længe de er egnet til fugtige rum

 


Zone
Placering
Minimum IP-klassificering
 Zone 0  Inden i badekar eller bruseniche IP67
 Zone 1 Over badekar/bruseniche IP65
 Zone 2 Op til 60 cm fra vådområder IP44
 Zone 3 Øvrige badeværelse IP20


Hvilken lampe skal du vælge?

Det afhænger af, hvor lampen skal hænge. På Outletlamper.dk finder du et stort udvalg af lamper med tydelig angivelse af IP-klassificering, så du nemt kan finde en model, der både passer til zonen og din stil.

✔ Har du brug for spejlbelysning til badeværelse? Kig efter IP44 eller højere.
✔ Skal du have loftlys over bruseren? IP65 er nødvendigt.
✔ Er det til et hjørne uden for vådområdet? Så er IP20 ofte nok.

Se billedet nedenfor til at finde den perfekte lampe til ethvert rum i dit hjem:

IP INDEKS

Tip: Tænk på både sikkerhed og stil

Det behøver ikke være kedeligt at vælge sikker belysning. Mange moderne lamper fås med IP44 eller IP65 uden at gå på kompromis med designet.


Spørg os – vi hjælper gerne

Er du i tvivl om, hvilken lampe der passer til dit badeværelse? Kontakt os – vi guider dig gerne, så du får en løsning, der både er sikker, pæn og passer til dine behov.

 

Outletlamper

Fler artiklar