Markspotlights

Produkttyp
0 valt Nollställ
Varumärke
0 valt Nollställ
Tillgänglighet
0 valt Nollställ

8 produkter

Jordspots

Jordspots er indbyggede udendørslamper, der er installeret i jorden eller i overflader som terrasser, gangstier og indkørsler. De bruges primært til at skabe stemningsfuld belysning og fremhæve landskabselementer eller arkitektoniske træk. Jordspots kan være diskrete og funktionelle, idet de ofte er designet til at flugte med jordoverfladen, hvilket gør dem velegnede til områder, hvor synligheden af selve lyskilden ikke er ønsket.

Jordspots er designet til at være næsten usynlige om dagen og til at give et fokuseret lys om natten, hvilket skaber en elegant og minimalistisk æstetik. Disse lamper er typisk lavet af robuste materialer som rustfrit stål, aluminium eller hærdet glas, som kan modstå udendørs forhold, inklusive vejr, fugt og mekanisk belastning. Mange jordspots bruger LED-teknologi, som har en lang levetid og lavt energiforbrug, hvilket gør dem miljøvenlige og omkostningseffektive.

De fleste jordspots kan du sammenkoble i en serieforbindelse, og montere enten en lysføler eller sensor, sådan at lamperne tænder automatisk enten når der bliver mørkt, eller når de registrerer bevægelse.

Jordspots findes også med solceller, som derfor er meget nemme at installere, da du ikke skal trække strøm, og giver heller ikke et forbrug der ses på din elregning.


Spots til haven

Jo mere ujævn og fyldt med trin, din havebelægning er, jo mere lys er der i princippet brug for. Så spots i haven er til gavn for både dig selv og dine gæster. Det er vigtigt, at man kan se, hvor man går, og orientere sig i forhold til trin, stigninger eller fald. Det er en rigtig god idé at montere lyset lavt, så det oplyser trinet tydeligt, eller så man kan se, om der er glat på grund af blade eller sne mm. Hvis mere er på udkig efter større lamper til haven, har vi også et stort udvalg af Havelamper, som du kan læse mere om herunder. 


Havelamper

Et godt supplement til spots i haven er havelamper eller bedlamper.

De er mere tydelige og giver i sig selv et dekorativt touch til din have. Vores mest populære havelampe er Ghost havelampen som kommer i 3 forskellige størrelser. Den er super enkelt og elegant, så den både er neutral men stadig giver et moderne aftryk på din have. 

Havelamper kommer dog i flere forskellige former og designs, såsom lanterner, kugler og figurer. De tilfører dermed din have både funktionalitet, men også hygge og et personligt præg, og kan være med til at skabe en indbydende atmosfære til udendørs sammenkomster og afslapning.


Jordspots til indkørslen

Jordspots til indkørslen er en fremragende måde at forbedre både æstetik og sikkerhed på din ejendom. Disse indbyggede lys kan markere kanten af indkørslen, belyse vejens overflade og fremhæve landskabselementer langs indkørslen. De forhindrer ulykker ved at gøre det lettere at se kanterne og eventuelle forhindringer, samtidig med at de giver din ejendom et sofistikeret og eksklusivt udseende. Jordspots til indkørsler skal laves af rustfrit stål, aluminium eller andre korrosionsbestandige materialer for at sikre lang levetid, samt skal linsen være lavet af hærdet glas for at modstå tryk og slag.


Udendørslamper mod indbrud

Udendørs belysning kan hjælpe præventivt mod indbrud. God belysning betyder, at tyvene ikke kan gemme sig, mens de forsøger at bryde døre og vinduer op. Det får tyvene til at fravælge din bolig, da de ikke ønsker at blive set.

Det mest effektive, du kan gøre, er at installere udendørs lys med sensor. Huse med sensorstyret belysning bliver udsat for 3 gange færre indbrud end boliger uden sikkerhedsforanstaltninger. 


Udendørs Spots

Udendørs spots er en populær og alsidig belysningsløsning, der bruges til at fremhæve arkitektoniske træk, belyse landskabselementer og forbedre sikkerheden omkring din ejendom. 

Udendørs spots er en alsidig og effektiv belysningsløsning, der kan forbedre sikkerheden, funktionaliteten og æstetikken af dit udendørs område. Ved at vælge de rigtige typer og installere dem korrekt, kan du skabe en smuk og oplyst udendørs oase, der kan nydes både dag og nat. Regelmæssig vedligeholdelse sikrer, at dine spots fortsætter med at fungere optimalt og ser godt ud i mange år. 

De findes i forskellige typer, størrelser og stilarter, hvilket gør dem velegnet til en bred vifte af anvendelser. Udendørs spots kan monteres fast på vægge, lofter eller jorden og giver en stabil lysretning, og passer perfekt til at fremhæve arkitektoniske detaljer på bygninger, såsom facader og søjler. Eller også til et mere praktisk formål ved skur, postkasse eller husnummer.

Udendørs spots har til forskel fra jordspots justerbare hoveder, som betyder du kan vippe og dreje spottet og rette lyskeglen præcis hvor du ønsker.


Ved hoveddøren er det vigtigt, at man føler sig tryg og velkommen. Både dine gæster og dig selv. Derfor er det en god idé, at du placerer en lampe her, som kan give et godt generelt lys, der lyser området op ved hoveddøren. Er der trin eller trapper ved døren, skal der være ekstra god belysning. En lampe ved døren gør det samtidig nemt at se lås, ringeklokke, navneskilt osv. Derudover er det også en god idé at vurdere, om lyset er godt indefra, så du kan se, hvem der ringer på og kan tage ordentligt imod gæster osv.

Hvis du har god belysning ved hoveddøren, er der meget, der taler for, at det virker præventivt mod indbrud. Indbrudstyve foretrækker at kunne stå og lirke en dør op i mørke. Du finder også et stort udvalg af udendørs væglamper her på siden.

Husk at al udendørs el-arbejde er omfattet af meget strenge regler af sikkerhedsmæssige årsager. Du må ikke selv udskifte afbrydere og kontakter, og som udgangspunkt heller ikke lamper.